Legal recruitment

Specialist i rekruttering af juridiske medarbejdere

Vores prispolitik er gennemsigtig. Prisen er et fast beløb, der omfatter alle faser af rekrutteringen. Prisen er 80.000 DKK (ekskl. Moms). Ønsker I at rekruttere flere medarbejdere på samme tid forhandles en samlet pris.

Rekrutteringsproces:

  • Vi tager et indledende møde. På mødet udarbejdes en jobbeskrivelse, der definerer opgaver, kvalifikationer, ansvarsområder og personlige egenskaber.

  • Annoncering på relevant jobportal og egen interne netværkssøgning.

  • Screening af modtaget CV/ansøgning/eksamenspapirer.

  • Egnede kandidater interviewes af os og relevante kandidater oversendes i individuelle mappe til jeres gennemgang. Inden oversendelse har vi lavet et baggrundstjek ved at udbede os kopi af relevante eksamenspapirer med karakterer, kopi af straffeattest, samt taget to referencer. Alle referencerne tages skriftligt, så vi ved hvem der er afsender.

  • Vi deltager sammen med jer ved den anden samtale som finder sted i jeres virksomhed. Her er det jer der fører ordet, og vi bidrager med uddybende spørgsmål til kandidaterne.

  • Når I har bestemt jer for den kandidat, I ønsker at ansætte, sammensætter I et tilbud indeholdende de ansættelsesretlige betingelser, dato for opstart, løn, pension, sundhedsforsikring etc. Vi præsenterer jeres tilbud overfor kandidaten. Herefter underskriver både I og kandidaten ansættelsesaftalen.

  • Vi bidrager gerne med input ift. Onboarding af jeres nye medarbejder. Dette er en ydelse der skal tilkøbes.

 


Legal recruitment sikrer en effektiv og ordentlig proces i rekrutteringen af den næste kollega til virksomheden. Med et skarpt fokus på juridiske profiler identificeres kandidater, der både matcher de faglige krav og virksomhedens kultur, så ansættelsen bliver langsigtet og værdiskabende.

Legal recruitment har specialiseret erfaring med rekruttering af juridiske medarbejdere som jurister, advokatfuldmægtige, Contract managers, Interim, Head of Legal og chefjurister. Den juridiske branche stiller særlige krav til faglighed, etik, fortrolighed og forretningsforståelse, og vores målrettet juridisk rekruttering tager højde for netop disse forhold.

Rekrutteringsprocessen består af flere trin. Til start laver vi en behovsanalyse og jobbeskrivelse, efterfulgt af annoncering, screening, interviews og udvælgelse, og afsluttende med tilbud om assistance til onboarding, hvor målet er at sikre det bedste match mellem kandidaten og jeres virksomhedskultur. 

Kontakt Claus Lützhøft på telefon+45 30 27 97 83 / Chljura@gmail.com




Legal Recruitment ledes af Claus. Han er en erfaren juridisk profil med mere end 20 års praktisk erfaring fra både statslige og private virksomheder. Med en baggrund som jurist og betroet rådgiver for direktioner og bestyrelser (C-suite) i større organisationer, har Claus en dyb forståelse for de krav og forventninger, der stilles til virksomhederne i dag.

Claus har gennem sin karriere været Head of Legal i flere større virksomheder, hvor han har drevet og ledet juridiske afdelinger med fokus på udvikling og compliance. Hans erfaring danner fundamentet for en højt specialiseret rekrutteringsydelse, der matcher juridiske kandidater til komplekse og strategisk vigtige positioner.

Claus er uddannet Cand.jur. fra Københavns Universitet, og hans karriere omfatter nationale og internationale virksomheder, hvilket sikrer for en professionel og målrettet rekrutteringsproces. 

Med et omfattende netværk i både Danmark og resten af EU tilbyder Legal Recruitment adgang til højt kvalificerede kandidater på tværs af grænser og brancher.